Forældresamarbejde

Skolebestyrelsen på Krabbeshus Heldagsskole ønsker med denne lille skrivelse at byde jer/dig velkommen som forældre på skolen. Skolebestyrelsens arbejde opfattes ofte som et arbejde i det skjulte. Vi prøver imidlertid på forskellig måde at være synlige - bl.a. med denne skrivelse, som er ment som ét blandt mange bidrag til at skabe et godt skole-hjem samarbejde.

Forældrenes ansvar og muligheder

Ingen forældre ønsker ved deres barns fødsel, at barnet må komme i specialskole. Alle ønsker sig et sundt og velskabt (=normalt) barn. Nogle har derudover ønsker til barnets køn, og mange har mere eller mindre ambitiøse ønsker om, hvad barnet skal kunne udvikle sig til, men det helt basale ønske er et sundt og velskabt barn.

Når man får sit barn på specialskole, er det udtryk for, at det helt basale forældreønske ikke er blevet opfyldt. Man har fået et handicappet barn. Det betyder, at udgangspunktet for at få sit barn optaget på en specialskole dybest set er negativt. Hvis man kunne vælge frit, ville man hellere have haft sit barn i den almindelig folkeskole, men man kan ikke vælge frit. Man har fået et handicappet barn, og derfor er der meget begrænsede muligheder at vælge imellem. Meget hurtigt kan man komme i den situation, at man bliver taknemlig over, at der overhovedet er en specialskole. De forældre, der end ikke har den mulighed, har for alvor problemer, så det er et stort gode, at der findes specialskoler. Det ændrer imidlertid ikke ved, at ingen forældre i udgangspunktet har ønsket at få deres barn optaget der. Det er vigtigt at holde fast i det.

Handicaperkendelse

Glæden over at få sit barn på specialskole kan ikke skilles fra sorgen over, at det overhovedet er nødvendigt. At have sit barn på specialskole stiller store krav til forældrenes handicaperkendelse. Det gælder både i forbindelse med barnets optagelse på skolen og også i forbindelse med den daglige skolegang. Handicaperkendelse er ikke noget, der er foretaget én gang for alle. Det er en løbende proces, og som regel former den sig som en nedjustering af forventningerne til, hvor langt ens barn kan nå på trods af sit handicap. Det er ikke nogen behagelig ting, men det er afgørende vigtigt, at forældrene får en handicaperkendelse, der er så realistisk som muligt. Hvis ikke man ser omfanget af sit barns handicap i øjnene, vil man uvægerligt møde specialskolen med forventninger, som er urealistiske, og som skolen ikke har mulighed for at leve op til. Resultatet af det vil uundgåeligt blive skuffelse og frustration fra forældrenes side.

Alle forældre ønsker, at deres barn får mulighed for at udvikle sig så langt, som barnets evner rækker. Det gælder også forældre til handicappede børn. Men de er anderledes stillet end andre forældre. De er nødt til at erkende, at handicappet sætter grænser for hvor langt deres barn kan nå. De har ikke frit skolevalg, og kan ikke bare flytte barnet til en anden skole eller sætte det i privatskole, hvis de ikke er tilfredse med den skole barnet har. Der ligger således nogle begrænsninger i forældrenes muligheder sammenlignet med andre forældre, men der ligger også nogle øgede muligheder for at få indflydelse på barnets skolegang. 

Den individuelle elevplan

Først og fremmest ligger der en indflydelsesmulighed i, at undervisningen tilrettelægges individuelt. Der udarbejdes individuelle elevplaner til samtlige elever på skolen. Det giver naturligvis forældrene en god mulighed for at få indflydelse på deres barns undervisning. Hvor forældrene i folkeskolen må søge indflydelse på undervisningen gennem forældremøder eller gennem skolebestyrelserne, har forældrene på specialskolerne en direkte indflydelsesmulighed gennem elevplanen. Elevplanen skal forelægges forældrene til kommentar, og den mulighed skal man som forældre være opmærksom på og sørge for at udnytte.

I den forbindelse er det en god idé at gemme elevplanerne og sammenligne hver ny elevplan med den forrige. Det er også en god idé at arbejde for at få aftalt klare delmål for undervisningen med mulighed for at gøre status med passende mellemrum. Undervisningen er ofte individuel og derfor mere intensiv end almindelig skoleundervisning og derfor koncentreret på kortere tid på skemaet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan undervisningstiden og barnets perioder med selvstændigt skolearbejde kan udnyttes bedst muligt.

Elevplanerne udstikker de overordnede rammer for undervisningen. De skal føres ud i livet i det daglige arbejde. Også det har forældrene gode muligheder for at have indflydelse på. Det er vigtigt, at der aftales en fast procedure for kontakten mellem skole og hjem. Det kan ske gennem særlige kontaktbøger, gennem tilbagevendende telefonkonsultation, via aftalt e-mail kontakt eller ved møder mellem forældre og barnets kontaktpersoner. Det er vigtigt, at begge parter går ind i en åben dialog omkring barnets hverdag i skolen og hjemme. I den løbende kontakt mellem skole og hjem kan der træffes konkrete aftaler. Det anbefales, at sådanne aftaler skrives ned med et eksemplar til både skole og hjem, så der ikke efterfølgende opstår tvivl eller misforståelser omkring, hvad der aftales. 

Elevbefordringen

Elevbefordringen til og fra skole er en vigtig del af barnets hverdag. Skolen arrangerer kørslen til og fra skole. Elevbefordringen er underlagt særlige vilkår, som Skive Kommune har beskrevet i forbindelse med licitation af elevbefordringen. Selv om chaufførerne ikke er ansat af skolen - men af private vognmænd - opleves de som et naturligt bindeled mellem hjemmet og skolen.

Det er derfor vigtigt, at forældre og chauffører hurtigt får etableret et godt samarbejde. Et samarbejde, som både tager fornødent hensyn til de særlige forhold, der kan gælde det enkelte barn og til chaufførens arbejdsvilkår. 

Skolens virkelighed

Skolens idégrundlag prioriterer struktur, kontinuitet og overskuelighed i barnets hverdag. Det er et hovedprincip at gøre barnets verden så overskuelig og forudsigelig som mulig.

Skolen eksisterer imidlertid i en virkelighed, som gang på gang skaber vanskeligheder for at efterleve skolens målsætning. Budgettet er under politisk kontrol, overenskomsterne med personalet bliver indgået på landsplan og får ofte et indhold som bestemt ikke sigter specielt på specialskolerne. Personalet får barsels- eller forældreorlov eller søger anden ansættelse. Alt dette skaber vanskeligheder for at sikre kontinuitet og overskuelighed. Det skaber en lang række skuffelser eller ærgrelser for børnene og for forældrene.

Det er derfor vigtigt, at forældrene på forhånd gør sig dette klart, og at de også på dette punkt møder med realistiske forventninger. Skolens målsætning er et ideal, som nok aldrig vil kunne føres helt ud i livet.

En realistisk handicaperkendelse og realistiske forventninger til skolen vil forebygge en lang række skuffelser og frustrationer, som ellers sandsynligvis vil indfinde sig. Men selv med både handicaperkendelse og forventningsniveau i orden vil der kunne opstå situationer, som forældre finder kritisable.

Hvis det sker, er der forskellige klagemuligheder. Principielt gælder det om at løse problemerne, så direkte som muligt. Første trin vil derfor være at tage kontakt med den eller de personer, som man er utilfreds med og prøve at tale sig til rette eller få fjernet eventuelle misforståelser. Hvis dette ikke fører til noget, eller hvis det er et mere principielt problem, kan man henvende sig til skoleinspektøren og forelægge problemet/klagen eller til SFO-lederen (hvis det drejer sig om forhold i SFO). I disse tilfælde kan det være en god idé at orientere skolebestyrelsen. Det samme gælder, hvis man ikke har kunnet løse problemet ved en direkte kontakt til den eller de personer, man er utilfreds med. Skolebestyrelsen vil gerne bidrage aktivt til at finde løsninger på opståede problemer.

Forældrenes muligheder består altså i at indgå i et samarbejde med skolen om at bringe barnet så langt frem i indlæring og færdigheder, som det overhovedet er muligt. Det skal som nævnt ske på grundlag af en realistisk handicaperkendelse og sættes i forhold til de faktiske muligheder, som skolen har, men det er vigtigt, at man som forældre er aktive i dette arbejde. Selvom det er klart, at der er grænser for hvor langt barnet kan nå, må man aldrig give op. Det er forældrenes soleklare ret at presse på på dette punkt.

Forældrenes muligheder for at støtte skolegangen

Derudover har forældrene også andre muligheder for at gavne barnets skolegang. Først og fremmest ved at gå ind i et positivt samarbejde med skolen.  Man kan bidrage til skolebladet KRABBEN eller til skolens hjemmeside med artikler. Man kan deltage aktivt i forældremøder og det fælles årsmøde for alle skolens forældre. Forældre opfordres også til at deltage i en forældrenetværksgruppe. Det er virkelig udbytterigt - både socialt og fagligt. Man kan endda gå yderligere aktivt ind i arbejdet og melde sig til arbejdet i bestyrelsen for støtteforeningen eller stille op, når der hvert 4. år er valg til skolebestyrelsen.

Hvis Krabbeshus Heldagsskoles arbejde skal lykkes, kræver det god vilje fra alle sider. Forældrene har i den forbindelse både ansvar og muligheder, både rettigheder og pligter.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen
Krabbeshus Heldagsskole


Hvis samarbejdet ikke fungerer

Det er forældrenes ansvar at få en realistisk handicaperkendelse omkring deres barn, og det er et fælles ansvar for skole og forældre, at forældrenes forventninger til skolen kommer til at ligge på et realistisk niveau. Skolen skal informere realistisk om, hvad den kan, og forældrene må ikke forvente mere af skolen, end den har mulighed for.