Krabbeshus Heldagsskole er en folkeskole, hvor eleverne kan gå fra 0. – 10. klasse.
Efter grundskoleforløbet foreligger følgende muligheder:
- STU – en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I Skive findes 3 tilbud: AspIT, Hilltop og STU Skivefjord
- FGU – forberedende grunduddannelse, der kan vare indtil 2 år. Der er 3 spor: Almen grunduddannelse, Produktionsgrunduddannelse, Erhvervsgrunduddannelse. Skolen ligger på H.C. Ørstedsvej 3, Skive
- HTX ASF-klassen. Et særligt tilrettelagt HTX-forløb for unge med en autismediagnose. Uddannelsen udbydes af Skive College.
- Aktivitets- og samværstilbud.
- Ungdomshøjskole.
- Praktikforløb i samarbejde med Jobcentret.
- Ordinære ungdomsuddannelser med specialpædagogisk støtte.
Elevens valg af uddannelse eller beskæftigelse foregår i et tæt samarbejde mellem eleven selv, dennes forældre, skolen og UU vejleder/sagsbehandler.
Hvor det er relevant, etableres der i de ældste klasser praktikforløb for eleven. Ønsker og muligheder drøftes ved de årlige opfølgningsmøder fra 8. – 10. klasse, hvor både UU vejleder og sagsbehandler fra elevens hjemkommune deltager. De er centrale personer ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse/beskæftigelse