Elevfravær
Ansvaret for undervisning af og tilsyn med den enkelte elev på skolen påhviler skolelederen, mens ansvaret for, at den enkelte elev møder til undervisningen er forældrenes.
Krabbeshus Heldagsskole skal som alle andre skoler i kommunen indberette elevernes fravær i det såkaldte TEA-system. Vi må kun anvende følgende standardbetegnelser:
S: Syg
L: Lovligt fravær
U: Ulovligt fravær
S bruges ved alm. sygdom, og hvor fravær kan relateres til elevens handicap. Lovligt fravær (L) registreres kun, hvis der er spurgt om fri, og forældrene har fået det bevilget. Ulovligt fravær (U) registreres, når forældre holder deres børn hjemme uden at spørge om fri.
Hvis elevfraværet får et sådan omfang, at det må betegnes som bekymrende fravær, vil der blive taget initiativ til en nærmere analyse af baggrunden for fraværet.
Husk som forældre altid at kontakte skolen og elevens taxaselskab/chauffør, når eleven er syg.
På www.sygeboern.dk kan man læse om reglerne for, hvornår børn med smitsomme sygdomme igen kan modtages i skolen. Det er i øvrigt en god og overskuelig hjemmeside. Her kan man læse om en række forskellige sygdomme og behandlingen af dem.